At problemer med ryg og nakke er et stort problem i Danmark, kommer nok ikke som den helt store nyhed for særlig mange. Hvert år bliver der brugt både millioner og milliarder på diverse behandlinger af nakkesmerter, men selvom det er god forretning for akupunktører, massører, fysioterapeuter, kiropraktorer og lignende, så er det naturligvis en bedre forretning for virksomheder og ikke mindst det offentlige, hvis disse behandlinger og sygedage kan nedbringes.

Hos HK har de muligvis fundet frem til en løsning, der måske ikke kan fjerne problemet, men så i hvert fald være med til at mindske det. Som du kan læse i denne artikel, så viser en ny stor undersøgelse, at mange rygproblemer kan undgås for butiksansatte.

En fridag kan kurere

Undersøgelsen er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og denne viser at de butiksansatte i gennemsnit løfter langt over en ton om dagen i mange små løft, og disse er med til at nedbryde ryggen, især hvis de ansatte ikke lige husker at løfte på den korrekte måde,

Undersøgelsen viste også, at smerterne i ryggen hober sig gevaldigt op, hvis der løftes mange dage i træk, og at smerterne er lavere, hvis ryggen har haft mulighed for at restituere på en fridag.

Undersøgelsen kom derfor frem til den konklusion, at man kan spare rigtig mange sygedage og rygproblemer med en enkelt fridag, der afbryder de mange løft. Derfor kan der være en sund logik i, at man ikke arbejder 5 eller 6 dage i træk, men har en fridag imellem, i de tilfælde hvor det er muligt.

Hvis man eksempelvis arbejder mandag, tirsdag holder fri onsdag og så arbejder torsdag, fredag, lørdag og så holder fri søndag, kan dette i mange tilfælde have en rigtig god effekt for ryggen.

EFTERLAD ET SVAR