Danmark er stærkt involveret i Nato, FN og lignende, hvilket betyder, at vi har mange soldater udsendt rundt omkring i verden. Nogen steder er det som fredsbevarende og i situationer, der ikke nødvendigvis er specielt farlige. Der er dog også mange der er udsendt på brandpunkter og steder i verden, hvor de oplever mange ubeskriveligt ubehagelige ting.

Nogen kommer hjem med store fysiske skader, men der er endnu flere, der kommer hjem med alvorlige ar på sjælen, og med psykiske lidelser, der i mange tilfælde langt kan overstige de fysiske problemer de kan vende hjem med.

Forsvarets Veterancenter har lavet en ny stor undersøgelse, hvor de har talt med størstedelen af 704 soldater der har været udsendt sammen på hold 7. En af de ting der er især er et problematisk med psykiske lidelser, som følge af at have været udsendt, er at det ikke nødvendigvis er noget der viser sig med det samme.

For rigtig mange, er det nemlig noget, der først kommer senere. Undersøgelsen viste eksempelvis, at symptomerne på eksempelvis posttraumatisk stress kan komme mere end en håndfuld år efter hjemkomst.

Netværk kan redde liv

Jette Albinus, der er chef for veterancentret udtaler til DR, at et stærkt socialt netværk kan være forebyggende, men også generelt kan have en stor effekt, hvis man rammes af en lidelse.

Det er dog sjældent nok med et godt netværk, hvis man først rammes af den alvorlige lidelse og ofte skal der mere intensiv behandling til. Derfor er det også essentielt, at soldaterne får hjælp så tidligt som muligt, hvilket kan gøre det muligt at fange lidelserne i opløbet.

Ofte er det flere ting, der er med til at få bægeret til at flyde over, så hvis ens netværk er stærkt og man generelt er i en stabil situation, er der mindre risiko for at blive ramt.

Du kan læse mere om PTSD og behandling af dette her

 

 

EFTERLAD ET SVAR