Hvis man som internationalt modebrand, vil klare sig godt på tværs af grænser, er det et kæmpe brandboost, når internationale celebrities iklæder sig end mærke. Det giver eksponering, opmærksomhed og salg – men ikke alle synes at det er lige fedt.

Justin Bieber og Rihanna. Så bliver det, når vi taler om celbrities, bare ikke meget større. Men skateboardmagasinet Thrasher, som også driver eget modebrand, ønsker imidlertid ikke opmærksomhed og salg på bekostning af deres coolness, og de mener i hvertfald ikke, at Rihanna og Justin Bieber er seje nok til dem. Iført Thrasher-bluser, som man kan købe ved modeshoppen Dr. Adams, har de ellers poseret på både Instagram, Facebook og på diverse modeblogs.

Den ægte vare er asfalten

Men nok er nok, mener grundlægger og redaktør for Thrasher, Jake Phelps. Han har gennem en længere periode set brandet Thrasher blive nævnt af blandt andre W Magazine og Vogue Magazine, som et brandt under transformation fra “Street to chic” – altså fra gaden til catwalken. Og det huer ikke redaktøren.

I et interview med mediet Hypebeast fortæller skateboardsverdenens grand old man, at Thrasher ikke sender vareprøver “…til Justin Bieber, Rihanna eller nogle af de andre F&/”#/& klovne. På asfalten skabes den ægte vare. Blod og hudafskrabninger – det bliver ikke mere ægte end det.”

Nej tak til fakes

Hvad skal man så lægge i de ord?

Det svar gav de sociale medier meget hurtigt efter at interviewet bliver frigivet. På blandt andet Twitter har flere brugt gjort det klart, at de helst ikke ser popfænomener og andre wanna-bees bruge deres kultur og tøjstil i et forsøg på at være smarte for at sælge flere plader.

Thrasher Magazine blev oprindeligt startet af skateboardproducenten Independent, men er siden gået hen og blevet branchen absolut største medie. Magasinet går under tilnavnet “The bible” – altså skaterens bibel. Magasinet trækker tråde til den del af skaterverdenen, som repræsenteres af postpunkere og den klassiske 80’er-skater.

EFTERLAD ET SVAR