Ligesom der findes mange traumatiserede soldater veteraner, har vi også traumatiserede politiveteraner som kæmper med angst, ensomhed og selvmordstanker. Politiet tjener landet på samme måde som soldater som er udsendt, men har langt fra de samme vilkår. Hvilket de egentligt vel også er berettiget til. Undersøgt forskellige historier og debatter for at betjente kan få de samme vilkår som soldater.

PTSD-ramte soldater har fået rigtig meget anerkendelse og hjælp fra Forsvaret, hvilket også er fuldt fortjent. Men hvad med politibetjente, som også hver dag yder en indsats for landet, bør vel have lignende vilkår? Det mener hvert fald mange af betjentene og deres talsmand Leif Voigt som er formand for politi veteranerne. Man kan ofte drage paralleller til situationer som politibetjente og soldater kommer ud for under arbejdet, som hændelser det kan udløse traumer hos de enkelte. Ligesom soldater kan have ar på sjælen efter en udsendelse til krigs aktive områder, kan betjente også.

Hjælpen skal også være der efter episoden

Helt konkret vil betjentene have et sted, de kan søge hen, hvis det virkelig brænder på og de får en psykisk lidelse. Et sted, hvor de kan mødes med ligesindede, og hvor de kan få den ekstra psykologhjælp, der tydeligvis er behov for. Hvis en betjent bliver udsat for noget som kan give ar på sjælen, bliver de altid tilbudt psykologisk debriefing, lige efter episoden. Ligeledes bliver de tilbudt ekstra psykologtimer, hvis de har brug for det. Men det er behandling efterfølgende som de er utilfredse med. Ligesom krigsveteranerne, vil de ramte betjente også have adgang til  landets veterancentre, hvor man har et beredskab til den her gruppe af mennesker, altså et sted, hvor der er kolleger og et personalt, som kan hjælpe eller hvis sygdommen udvikler sig, henvise til eksperter, der kan behandle.

EFTERLAD ET SVAR