Xiaomi, den store, fremadstormende, kinesiske producent af smartphones, der for nyligt offentliggjorte deres nye smartphone, Xiaomi Mi Mix, har skuffet fælt. På deres pressefotos blev telefonen fremstillet som havende en skærm, der går helt ud til kanterne, således hele fronten næsten syntes som en skærm.

Det viste sig dog ikke helt at være tilfældet, da telefonen endelig blev lanceret. I stedet for den 6,4 tommer store, kantløse konceptsmartphone med det usædvanlige design, blev forbrugerne i stedet mødt af et noget andet syn. De mindede ikke helt om de ellers flotte pressefotos, men i stedet blev de mødt af en telefon, hvor det ‘kantløse’ design ikke tager sig nær så imponerende ud, som det ellers var proklameret til at gøre.

Det er stadig en god telefon

Det er det samme, som når du ser et billede af en BigMac på McDonald’s skilte, men de ikke just ligner det, du får serveret. Skærmen er desuden markant tykkere og har en tykkere kant, end du ellers skulle tro.

Dog betyder det ikke, at telefonen er helt afskrevet. Prisen taget i betragtning — den koster omkring 3.500 kr. — er der stadig tale om en ganske imponerende mobiltelefon fra verdens sjettestørste mobilproducent, Xiaomi.

Hvis du er interesseret i at finde de billigste mobilpriser uden abonnement, så kan du anvende forskellige prissammenligningssider på nettet. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at få Xiaomi Mi Mix på det danske marked.

Ikke første gang det er sket

Det er dog ikke den første gang, at en stor mobilproducent bliver taget i at fuske med deres pressefotos. Huawei, som tilmed også er en kinesisk producent, lancerede i april 2015 deres P8, hvor kanterne heller ikke kunne ses på pressebillederne. Her blev der altså også manipuleret med pressebillederne.

Det kan altså være en god idé at vente med at bestille sin telefon, indtil du har set, hvordan den ser ud i virkeligheden. Du kan nemlig risikere at blive grundigt taget ved næsen, hvis du vælger at købe en telefon, du ikke har set i virkeligheden, men kun fra pressebilleder

Vent derfor — og lad dig aldrig smigre af pressebillederne, der ikke er til at stole på.

EFTERLAD ET SVAR