Stuen er husets hjerte, og det er her, alle i huset kan samles og hygge sig sammen. Derfor ønsker de fleste sandsynligvis også, at deres stue er rar at opholde sig i. Men hvordan opnår man en hyggelig og indbydende stemning i stuen? Svaret er vi ikke i tvivl om: Det hele handler om belysning! En varm og behagelig belysning skaber en huleagtig fornemmelse, som gør stuen til et dejligt sted at være. Derfor har vi i denne artikel samlet vores tre bedste bud på flotte lamper, der lyser din stue op på en hyggelig måde.

Pendler

Pendler er lamper, der hænger ned fra loftet. Det er også en af de mest populære former for belysning, fordi pendler kan give mange forskellige former for belysning på én gang. Pendler kan give en generel rumbelysning, hvor hele stuen bliver oplyst, hvis du monterer den højt under loftet. Ligeledes kan pendler give såkaldt områdebelysning, hvor ét område oplyses mere end andre områder, hvis du monterer den lavt over eksempelvis spisebordet. Det smarte ved en pendel lampe er også, at du ikke bruger noget gulvplads på et have den hængende. Du kan finde pendel lamper på https://www.daells-bolighus.dk/belysning/lamper/pendler, der har et stort udvalg af pendler i forskellige farver, designs, størrelser, former og materialer.

Spotlamper

Spotlamper kan også kaldes spotlights, og denne type lampe tilbyder, ligesom pendel lampen, mange forskellige muligheder for belysning i én lampe. Selvom lyskeglen kun oplyser et mindre afgrænset område, har du nemlig mulighed for at dirigere lyset lige derhen, hvor du har brug for det. Du får altså et retningsbestemt lys ved en spotlampe. De er samtidig ret lette at montere, og du kan skrue dem fast på både væggen og i loftet, hvilket gør, at de er utrolig fleksible i forhold til placering og montering.

Gulvlamper

En gulvlampe er én af de lamper, der kan give mest varme og atmosfære til din stue. Den står selvfølgelig på gulvet, som dens navn også antyder, og så har den ofte en lampeskærm eller et fleksibelt hoved med flere lyskilder i. Gulvlamper kan samtidig også bruges som et dekorativt element i stuen, fordi de findes i mange flotte og nærmest skulpturelle designs. Grunden til, at en gulvlampe giver et behageligt lys, er, at dens lyskegle er meget afdæmpet, fordi den ofte er dækket af en lampeskærm, som giver lyset et mildt og varmt udtryk. Gulvlampen skal derfor ikke bruges til at lyse stuen op alene, men mere som en dekoration, der tilfører ekstra hygge og varme til rummet.

EFTERLAD ET SVAR