Går din næste weekendtur til Silkeborg? Så kan du glæde dig til et skovfyldt og kuperet søhøjland, hvor Gudenåen rinder ind og ud af de store søer. Faktisk er der mere end 500 kilometer vandkant og 300 kilometer afmærkerede vandreruter i de store skove i Silkeborg, og det er derfor også det helt perfekte sted for dig, der elsker at vandre i naturen. Men udover smuk natur, tilbyder Silkeborg altså også et rigt oplevelsestilbud, som henvender sig til både store og små. Læs her og bliv meget klogere på, hvad du kan opleve i den jyske by.

Besøg Falkemanden i Søhøjlandet

Noget helt ekstraordinært, du kan opleve i Silkeborg, er Falkemanden og hans majestætiske ørne, hurtige falke, adrætte høge og fascinerende ugler. Når i besøger ham i Søhøjlandet, vil i kunne nyde de fantastiske fugles jagt- og flyveegenskaber helt tæt på. Det er en oplevelse, der byder på humor og pædagogik, men ligeledes en masse læring – og det er den helt perfekte aktivitet at tage børnene med til. I kan desuden prøve kræfter med Ugleskoven. Test her jeres paratviden, som i skal bruge, for at finde vej gennem det store virvar af skovstier.

Tag på camping i Silkeborgs smukke omgivelser

For alle campingglade mennesker er Silkeborg ligeledes det helt rette valg af feriedestination. Her finder du nemlig Silkeborg Sø Camping & Feriehuse, der er en yderst familievenlig campingplads lige ved Silkeborg Langsø. Det er en campingplads med en hel genial placering, der kombinerer det idylliske skovliv med Silkeborg byliv, og her tilbydes et stort udvalg af familievenlige aktiviteter. Slip børnene løs på den store legeplads, slå hele familien i en omgang minigolf eller slut dagen af med en rolig omgang fiskeri i søen – valget er helt op til jer.

EFTERLAD ET SVAR