Bor du i Danmark, er du sandsynligvis ejer af den evigt populære opfindelse – cyklen. Det er et fantastisk transportmiddel, som er perfekt til vores lille flade land. Desuden er det super sund motion at tage cyklen frem og tilbage til skolen, arbejdspladsen eller biografturen. Faktisk er motionsformen så enkel og effektiv, at du kan få en stillestående udgave til brug indendørs, nemlig den ligeså populære motionscykel. Der findes mange mærker og modeller af cykel. Du kender sikkert allerede flere af dem, som for eksempel mountainbike, racercykel og citybike. Den allerførste, du stiftede personligt bekendtskab med, var nok den trehjulede udgave. Måske var den rød? Se mere her, hvis du vil se et udvalg af nye cykler. Måske bliver du inspireret til dit næste køb af en moderne jernhest.

Elmotoren er kraftigt på vej fremad

I dag er en af de mest efterspurgte cykler en elcykel. Den er typisk dyrere end en traditionel citybike, men til gengæld har den en batteridrevet hjælpemotor. Ligesom med den almindelige udgave med rugbrødsmotor, så fås elcyklen også i flere udgaver, alt efter om den skal bruges på byens gader og cykelstier eller til terrænkørsel i skoven. Fordelen ved en elcykel er, at du kan komme hurtigt frem uden at overanstrenge benmusklerne.

Pas på farten

Den batteridrevne jernhest er blevet et hit blandt især ældre mennesker, fordi den fysisk er mindre anstrengende at køre på. Ulempen er til gengæld, at farten let bliver så høj, at det kan blive farligt at manøvrere rundt i bytrafikken. Når farten er høj, er der brug for en god reaktionsevne i tilfælde af pludselige opbremsninger, glat underlag eller bump på vejen. Du bør aldrig begive dig ud på en cykeltur uden en cykelhjelm. Den kan redde dit liv og alle, uanset alder, skal derfor huske at bruge en hjelm. Heldigvis er der mange modeller og farver at vælge imellem.

EFTERLAD ET SVAR