Er det begyndt at krible lidt i hænderne efter at pakke campingvognen til årets campingsæson? Hvis du er en vaskeægte campist, ved du i hvert fald, hvad der menes. At campere er noget helt særligt, og når først man er faldet i, er det svært at komme op igen. Men før I farer afsted til jeres yndlingscampingplads, er der lige nogle ting, som skal være i orden. Læs med her, hvis du har brug for lidt gode råd.

Få campingvognen synet- for en sikkerheds skyld

Du undrer dig nok over, hvorfor i alverden din campingvogn skal synes. Den er ganske fin, som den er. Det er der ingen tvivl om, men ikke desto mindre er det en god idé at få sin campingvogn synet, hvis den har nogle år på bagen- klik her for at se vores synshaller, som er egnede til blandt andet campingvogne. Er du ikke så handy, er det også en let måde at sikre dig, at alt er, som det skal være. Ligesom andre køretøjer, der køres til synshaller, er der fokus på trafiksikkerhed for køreren såvel som de andre bilister. Det kan altså aldrig være spildt.

Det skal du huske

At campere er ikke så let, som det måske ser ud. Det kræver sine kræfter at sætte op og pakke ned, og det er med at være forberedt på lidt af hvert, når man camperer under den danske sommer. Undersøg jeres fortelt for slid og huller eventuelt ved at folde det ud derhjemme. Det samme gør sig gældende for jeres valgte underlag. Har I et gulvtæppe på, er det en god idé at undersøge, om det har taget skade af fugt eller andet. Gør jeres køkken helt parat til campingmad og opvask ved at give det en tur i opvaskemaskinen inden afrejse. Så er I allerede godt pakket ind til endnu en sæson.

EFTERLAD ET SVAR