Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Når du skal optage et realkreditlån, er det vigtigt, at du sætter dig ind i alt, hvad det indebærer. Et realkreditlån er i forvejen en dyr fornøjelse, og kan blive endnu dyrere, hvis du ikke er godt nok forberedt.

Et realkreditlån udstedes selvsagt af et realkreditinstitut, og du har mulighed for at låne op til 80% af boligens værdi. Lånet foregår lidt anderledes i forhold til, hvis du bare foretager et ganske almindeligt banklån. Et realkreditlån fungerer nemlig ved hjælp af obligationer.

Obligationer er gældsbeviser, som bliver udstedt af realkreditinstituttet på dine vegne. Det som realkreditinstituttet tjener på salgene af obligationerne, er det du får til at finansiere dit boligkøb med. Dog fratrækkes der først forskellige gebyrer til kreditforeningen og tinglysningsafgift til staten fra beløbet.

Typer af realkreditlån

Der er overordnet to former for realkreditlån du kan optage – et fastforrentet og et variabelt.

Det fastforrentede er for dig, der ønsker tryghed. Med et fastforrentet realkreditlån ved du nemlig præcis, hvad du kommer til at betale hver måned, fordi din rente ligger fast. Samtidig vil du aldrig skulle bekymre dig om en stigende rente og dermed heller ikke en stigende ydelse.

Det variable lån er for dig, der har råd til en svingende ydelse. Modsat et fastforrentet lån, er du nemlig ikke lovet en fast rente ved et variabelt lån. Det kan være en rigtig stor fordel, hvis du forventer en faldende rente. Forventer du derimod en stigende rente, skal du holde dig til det fastforrentede lån.

Føler du dig ikke gearet til at undersøge rentens udvikling selv, kan du altid få hjælp fra en rådgiver.

Er et realkreditlån for dig?

Et realkreditlån er en god måde at få indfriet sin drøm om at eje et hus. Og skal du bo i huset i mange år, bør det heller ikke være noget problem at have indtjent lånebeløbet i husets værdi, i den tid du bor der.

Men regner du med at skulle bo i din bolig i mindre end 5 år, skal du overveje om et realkreditlån er det rigtige for dig og om du i det hele taget skal vente med at købe hus. Du risikerer ikke at kunne sælge boligen til det beløb du har lånt for, og ender med at tabe penge.

Vær derfor sikker på din plan inden du bevæger dig ud i at optage et realkreditlån.

Glem ikke stiftelsesomkostningerne

Når du optager et lån i en realkreditinstitution, kommer der også omkostninger udover renter for lånet og de penge man selv lægger ud med – nemlig stiftelsesomkostninger.

Først og fremmest er det lovpligtigt at betale en tinglysningsafgift til staten, som i 2021 ligger fast på 1.660 kr.

Derudover skal du også betale gebyrer til realkreditinstituttet for tinglysningsservice, lånesagsgebyr, kurskontraktgebyr, kurtage og kursskæring samt et gebyr ved eventuel førtidig indfrielse.

Men den gode nyhed er, at der faktisk er mulighed for at forhandle om gebyrerne til realkreditinstituttet. Derfor er det også en god idé at undersøge tilbud fra flere forskellige realkreditinstitutter, så du kan sammenligne og eventuelt forhandle. Har du en 2-3 alternative tilbud du kan forhandle med, forstærker det din forhandlingsstyrke over for rådgiveren, og giver dig bedre resultater.

EFTERLAD ET SVAR