Der ser efterhånden ud til at være en stigende tendens, som betyder, at flere virksomheder vælger at lease deres industrimaskiner.
Fordelene er, at der ikke er den samme økonomiske barriere, før man får sin maskine til virksomheden. Desuden kan der være andre økonomiske incitamenter, som at man bl.a. kender sine faste månedlige omkostninger og kan lease med en serviceaftale tilknyttet. Det betyder, at der foruden reparationer vil være faste serviceeftersyn på maskinen, for at sikre den altid er køreklar og parat til opgaverne.
Der er dog fortsat også gang i salget af tunge maskiner, fortæller de hos Kiesel, der har gravemaskiner til salg. Det kan især give mening for de etablerede virksomheder at købe gravemaskiner, læssere og andet, hvis der er plads i budgettet til det.
De rette maskiner gør forskellen
Det rette udstyr kan betyde en verden til forskel, når man skal have klaret opgaverne i virksomheden. Derfor er det også essentielt, at du køber det rette udstyr fra starten. Din gravemaskine kan f.eks. løse mere end traditionelle graveopgaver, hvis du udstyrer den med et komprimeringshjul eller måske et jordbor. Ligeledes kan du få rotortilte og naturligvis et stort udvalg af forskellige skovle. Det kan være alt fra en risteskovl til profilskovle eller større planerblade.
Ved særligt udstyr kan der metalliseres (læs mere om metallisering her), hvis du ønsker et rustbeskyttende lag under malingen.
Sørg for kvalificeret rådgivning
Fordi de store industrimaskiner netop repræsenterer en større udgift, er det vigtigt med en maskine, der både matcher arbejdsbehov og mandskabets præferencer. Maskinerne kan variere ift. deres betjeningsvenlighed, ligesom der kan være forskel på, hvor nemt det f.eks. er at skifte redskaber på dem.
Gør derfor brug af en erfaren virksomhed, der kan rådgive og se de behov, maskinen kan hjælpe med at løse. Det kan ikke bare give en bedre løsning her og nu, men fører til mere værdi på sigt.









