Er din have ikke længere særlig spændende, og synes du, den mangler noget? Der findes mange gode måder, du kan live din have op på – og det er faktisk ret nemt. Du kan med fordel læse med videre, hvis du har brug for inspiration til at friske din have op og give den nyt liv.

Ud med de gamle planter og ind med de nye

Er potteplanterne fyldt med visne blomster, og er hækken ikke blevet klippet i månedsvis? Så er det et godt sted at starte, hvis du vil give din have nyt liv. Skil dig af med alle de gamle, visne blomster, der ikke længere bidrager med noget godt til din have. I stedet kan du tage et smut til dit nærmeste havecenter, hvor du kan finde nogle nye planter, der kan pryde din have og komme med masser af liv.

Lav plads til at du kan nyde aftensolen

Er du en af dem, der godt kan lide at tilbringe tiden i haven, når solen skinner? Så er det værd at lave en dedikeret plads til netop dette. Du kan for eksempel investere i et havebord og nogle havestole eller et lækkert loungesæt. Så er du klar til at indtage haven og suge masser af D-vitaminer til dig. Med nogle komfortable havemøbler i haven er der også mulighed for at invitere familien eller vennerne over til et måltid, hvis du skulle få lyst til det.

Få hjælp til at indrette haven

Har du ikke plejet din have længe, så skal der mere til end blot at slå græsset og luge ud i bedene. Det kan være en stor mundfuld for nogle at gå i gang med sådan en omfattende opgave. I det tilfælde kan du få hjælp af et haveservicefirma eller en anlægsgartner, så du kan få det fulde potentiale ud af din have.

EFTERLAD ET SVAR