Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Det er heldigvis de færreste af os, der har stået i den situation, at vi skal planlægge en begravelse for et nært familiemedlem, der nu er gået bort. Af samme årsag venter der for mange et helt og aldeles ukendt forløb, når det uundgåelige sker og de mister en nær.

Fordi det er et ukendt forløb, vælger mange mennesker at involvere en bedemand. En bedemand er en professionel, der hjælper med forholdene omkring begravelsen, så familien oplever tryghed i forløbet og kan fokusere på at komme sig ovenpå dødsfaldet.

Bedemanden hjælper med både selve det at arrangere begravelsen eller bisættelsen, samt at hjælpe med de praktiske forhold omkring dødsfaldet – f.eks. i forbindelse med det offentlige.

Når man taler om begravelse eller bisættelse, så er forskellen, at man ved en begravelse begraver den afdøde i en kiste, mens man ved en bisættelse brænder den afdøde og typisk sænker en urne i graven (men man kan også vælge askespredning m.m.).

Bedemanden er med ved din side, når der skal tales om den afdøde og klargøres det forløb, som sikrer en god og værdig afsked. Det kan f.eks. være ved at gennemgå min sidste vilje, hvis afdøde har skrevet en sådan, samt tale med familien om det, den afdøde ville have ønsket. Bedemanden kan hernæst hjælpe med at arrangere samtale med kirke, præst og graver – men også de mange omkringliggende opgaver som at bestille en urne eller gravsten, at udforme en dødsannonce til avisen, at bestille blomster eller kranse, at vejlede i forhold til at lukke bankkonti, tale med skifteretten om dødsboet, ansøge om begravelsesstøtte samt meget mere.

Bedemanden er med andre ord en professionel service, som sikrer et trygt forløb, hvor du og familien kan holde fokus på at komme jer oven på tabet – uden at I også skal bruge energi på at sætte jer ind i praktiske opgaver, som kan være ekstra svært, fordi man netop ikke har overskuddet i en svær tid med sorg.

 

EFTERLAD ET SVAR