Det er snart tid til sommerferie-check ud for de danske samfundsborgere, og for de hårdtarbejdende skoleelever er sommerferien lige om hjørnet, hvis ikke den allerede er begyndt. Sommerferie betyder for mange sol, strand, vand og hygge samt afslapning. Vi samles desuden ofte med familie og/eller venner.
Stigegolf
Du får i denne tekst et par eller tre forslag til lege, I kan lege og underholdes med til havefest i sommerferien. Det første forslag er stigegolf. Stigegolf er en underholdningsleg, du garanteret kender til i forvejen, men måske aldrig har taget dig sammen til selv at investere i redskaberne til. Det er ganske simpelt, og en fordel ved spillet er, at selv børnene kan være med – måske ikke med succes, men det er jo indsatsen, der tæller.
Kongespil
En anden leg, I kan underholde jer med derhjemme i haven efter grillmåltidet, er kongespil. Det er en klassiker i en sådan grad, at du næsten ikke kan have undgået som dansker ikke at være stødt på den. Det eneste, den kræver, er, at du har et sæt med kongespilsbrikker, og at du har en græsplæne at stille dem i – evt. at grave dem en lille smule ned i, så de ikke vælter til modstanderens fordel ved et uheld.
Boldspil
Det behøver ikke være lege, der er udviklet til at blive leget i haven. I kan sagtens lege en leg såsom dødbold eller høvdingebold, selvom I ikke befinder jer i en hal. De to lege eller rundbold er lege, som alle har leget tusinder af gange i deres folkeskoletid, så der er ikke en unødig bekymring for, om man skal til at forklare gæsterne legens regler. Der er typisk et par forskelle i, hvordan de forskellige mennesker har lært at spille boldspillene, men det tager nok ikke længe at komme til enighed om et fælles regelsæt.