Der findes mange forskellige kraner, som bruges til mange forskellige opgaver. VI har i denne artikel fokus på nogle af de mest populære kraner, så du kan blive lidt klogere på, hvad kraner egentlig bruges til i hverdagen.
Bæltekraner
Bæltekraner kan bruges til mange forskellige opgaver, og de kan klare selv de tungeste byrder. De har nemlig en enorm løftekapacitet og også en stor løftehøjde. Bæltekraner har generelt en kort opstillingstid og er meget sikre. Bæltekraner er særligt populære til konstruktions- og montageopgaver – primært fordi denne type kran løfter uden støtte. Bæltekraner bruges bl.a. til hejs og montage af altaner, ventilation, kviste, byggematerialer og meget mere.
Tårnkraner
Tårnkraner – specielt mobile tårnkraner – er meget omkostningseffektive, idet de kun kræver én enkelt person, både til opstilling og betjening. Tårnkraner har en høj kapacitet, og de er faktisk også meget alsidige. Der findes også en del forskelligt tilbehør til kranerne, så de kan tilpasses enkelte arbejdsopgaver, heriblandt pallegafler, mandskabskurv og wirer. Tårnkraner bruges specielt i forbindelse med boligkonstruktion, tagetablering og mange andre slags byggeprojekter.
Lastbilkraner
Lastbilkraner kombinerer nem transport med stærke løft. Lastbilkranen er som bekendt monteret på en lastbil, hvilket betyder, at kranen hurtigt er fremme, idet lastbilkranen må køre på de offentlige veje uden behov for tilladelse. Derudover er lastbilkranen også kompakt og praktisk, idet den kan klare opgaver selv ved begrænset plads. Den monterer også selv sin egen kontravægt, hvilket gør det nemt at starte på de ønskede arbejdsopgaver.
Spieringskran
Spieringskranen kan godt betegnes som lidt af en superkran. Den er nemlig både mobil, har en hurtig opstillingstid og har en stor løftekapacitet. Det tager faktisk kun 30 minutter, før en spieringskran står klar til brug. Kranen kræver også kun én enkelt person til betjening, og den medbringer også selv kontravægt og støttebensplader. Kranen har et udlæg på hele 60 meter og kan løfte ekstremt tunge byrder. Spieringskranen er således ideelt for firmaer i bygge- og anlægsbranchen, som har brug for en mobil løsning, der både tilbyder stor styrke og rækkevidde.
Ved du ikke, hvilken kran, der passer bedst til dine behov. Kontakt dette kranfirma og få professionel vejledning.









