Et godt, sundt og velfungerende arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Det er en investering, og i høj grad en der kan betale sig, for det kan mærkes på bundlinjen, når medarbejderne trives både psykisk, socialt og fysisk. Desuden har undersøgelser vist, at virksomheder der scorer højt på medarbejdertrivsel også oplever lavere sygefravær og større produktivitet.

Arbejdsmiljø kan deles op i to kategorier: Det fysiske og det psykiske. I denne artikel fokuserer vi på det fysiske arbejdsmiljø og her sættes der lighedstegn mellem ergonomi, bevægelse og et godt arbejdsmiljø. En virksomhed bør altid prioritere funktionelle, ergonomiske kontormøbler, da sundhedsskader hurtigt bliver dyrt i sygefravær, kan give behov for nedsat tid og ikke mindst er smerter og skavanker livsforringende for den ramte. 

Variation er nøgleordet: Derfor er hæve sænke skriveborde en gave til din sundhed

Flere og flere arbejdsopgaver kan klares fra en computer, og i dag sidder omkring 40 % af danskerne ned i størstedelen af deres arbejdstid. Det medfører en række sundhedsmæssige konsekvenser, da mennesket slet ikke er bygget til at sidde ned hele dagen og denne stilstand kan i værste fald give kroniske smerter. Muskulaturen skal i brug, knoglerne skal styrkes og vi skal gøre op med den magelige, stillesiddende kontor-adfærd. Her kommer hæve sænke skrivebordet ind som den bedste, ergonomisk løsning på dette problem. Foruden at bordet let tilpasses i højden til en given medarbejder så denne sidder i korrekt vinkel, så giver hæve sænke skrivebordet også en løsning til det fysiske problem der er ved at sidde for meget ned. Nøgleordet er variation, og man bør stille sig op og arbejde ved sit hæve sænke skrivebord minimum 15 minutter hver time.

Foruden at variere mellem at stå op og sidde ned (på en ergonomisk kontorstol der støtter ryg, nakke og lænd, naturligvis), er det også vigtigt at man får bevæget sig. Det kan eksempelvis være ved at bruge de sidste ti minutter af frokostpausen på at gå en lille tur, tage trapperne i stedet for elevatoren, og vælg en printer, der står lidt længere væk.

Andre væsentlige faktorer, der bidrager til et godt fysisk arbejdsmiljø

Kontormøbler er en væsentlig del af de fysiske faktorer der bidrager til et godt arbejdsmiljø, men det dækker ikke hele området. Andre væsentlige faktorer tæller blandt andet et godt indeklima og masser af naturligt lysindfald. Særligt under de lange, mørke danske vintre, spiller det naturlige lys en vigtig rolle for medarbejderens sindstilstand og modarbejder det vinterdepressive sind.

Indretning såsom valg af inventar, farver (eller mangel på samme) og støjniveau i storkontor-afdelinger har undersøgelser også vist er væsentlige elementer for en medarbejders trivsel på jobbet. Derfor er det altid en god idé at tage de ansatte med på råd, da de som regel tydeligt kan udpege, hvad der fungere og hvad der ikke gør, samt italesætte mangler og komme med ideer til forbedringer. Desuden stiger medarbejdertilfredsheden, når ansatte føler sig set og hørt af deres chefer. Således er det en god investering for både den ansatte og for bundlinjen at lytte og inddrage sine ansatte, når snakken går på det gode og sunde arbejdsmiljø.

EFTERLAD ET SVAR