Du kan vænne dig til meget – også når det kommer til larm. Men kunne det ikke være skønt, hvis du kunne opholde dig fx i din have uden at blive generet af larm og støj fra trafikken?

Du kan heldigvis gøre noget selv for at slippe for trafikstøj i din have. Du både må og kan nemlig sagtens selv bygge og opsætte et støjhegn.

I mange kommuner har man allerede gjort tiltag for at minimere støjen i villakvarterer, der ligger tæt på meget trafikerede veje. Er du ikke så heldig, at kommunen allerede har opsat et støjdæmpende hegn ved din have og dit hus, kan du sagtens bygge et selv.

Byg selv støjhegn

Det kræver ikke en masse erfaring med at bygge for at bygge et lydhegn. Det er faktisk relativt nemt, hvis du blot har lidt gåpåmod. Og med en fremtidig støjfri have som endemålet, skal det nok gå let og elegant.

Der er heller ingen specielle regler, som du skal være opmærksom på, når du bygger et støjdæmpende hegn. Det er dog vigtigt, at du overholder de regler, som i forvejen er gældende forat bygge hegn.

Det kan for eksempel være regler for, hvor højt dit støjhegn må være, og hvor tæt på din nabo, du må opsætte hegnet.

To slags støjhegn

Der findes det reflekterende lydhegn, som kaster støjen tilbage, og der findes det absorberende lydhegn, som i stedet suger støjen til sig.

Når du skal beslutte, hvilket støjdæmpende hegn, du vil bygge, skal du gøre dig overvejelser om, hvilken type der passer bedst til dine behov.

Skal du for eksempel bygge et støjdæmpende hegn, fordi du bor tæt på en meget trafikeret vej, så er et absorberende støjhegn det bedste. Men hvis du har brug for et støjhegn, fordi du bor tæt på en skole eller børnehave, hvor der kan være larm på nogle tidspunkter af dagen, så kan det reflekterende støjhegn være nok.

Sådan bygger du et støjhegn

Når du bygger støjhegn, er det vigtigt, at du bygger tæt. Det skyldes, at dit støjdæmpende hegn vil have større effekt, jo tættere det er bygget.

Du skal bygge hegnet på samme måde, som når du bygger et hvilket som helst andet hegn, men du skal sørge for at bygge, så der er plads til at støjisolere med stenuld.

Stenuld er et isoleringsmateriale, som har den effekt, at det suger støjen rigtigt godt. Det vil være en fordel at bygge med støbebatts, da du let kan skære disse til, så de passer i netop dit støjhegn.

Et støjdæmpende hegn vil kunne halvere støjen i din have, og det vil altså hjælpe betydeligt, så du kan nyde din have i fred og ro.

EFTERLAD ET SVAR