Det har aldrig været mere relevant at investere dine penge, end det er nu. Først og fremmest er der en inflation, der bare galopperer afsted. Derudover tager flere banker negative renter, hvis din indestående formue overstiger et vis beløb. Heldigvis kan du gardere din formue mod begge dele, når du vælger at investere den.

Måske ved du ikke helt, hvordan du kommer i gang med investeringer, eller hvilke investeringer der er de rette for dig. I så fald bør du helt klart kontakte en uvildig investeringsrådgiver. Vedkommende kan hjælpe dig godt i gang med investeringsverden.

Dine investeringer skal passe til dig

Når du gerne vil i gang med at investere, er det først og fremmest vigtigt, at du finder investeringer, der passer til dig. Det handler blandt andet om at finde investeringsprojekter, som du personligt tror på. Hvis du for eksempel er veganer, bør du ikke investere dine penge i kødindustrien.

Derudover skal du også tage stilling til, hvor risikovillig du er som investor. Der er naturligvis ingen investeringer, der er 100% sikre, men der er helt klart nogle investeringer, der bliver anset som mindre risikobetonet end andre.

Derfor skal du også starte din investeringsrejse med at få udarbejdet en personlig investeringsprofil. Det kan din investeringsrådgiver hjælpe dig med.

Mere end blot aktier

Når du hører ordet ”investeringer”, tænker du formentlig på aktier og aktiemarkedet. Men faktisk er investeringer meget mere end kun aktier. Blandt andet kan du også vælge at investere dine penge i:

  • Indeksfonde
  • Kryptovaluta
  • Ejendomme
  • Valuta
  • Obligationer
  • Råvarer

Der er sådan set ikke nogle rigtige og forkerte investeringsprojekter. Det afhænger nemlig alt sammen af dine personlige overbevisninger og risikoprofil. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal investere i, kan din investeringsrådgiver vejlede dig.

Hvis du gerne vil minimere dit investeringsarbejde

Måske ved du godt, at det er en god idé at investere din formue, men du har ganske enkelt ikke tiden eller overskuddet. I så fald kan du faktisk få din investeringsrådgiver til at investere på dine vegne.

I det tilfælde kan I begge udarbejde en strategi i fællesskab. Herefter vil din rådgiver investere dine penge og løbende tilse dine investeringer, så de eventuelt kan blive justeret. På den måde kan du i stedet lægge din energi et andet sted.

Invester aldrig mere, end du har råd til at miste

Uanset hvilken investeringsprofil du måtte have, er der et råd, der altid gælder. Du må aldrig investere penge, som du ikke har råd til at miste.

Det er naturligvis altid ærgerlig, hvis en investering ikke går som forventet. Men det er vigtigt, at du aldrig investerer mere end du kan undvære. På den måde kommer du aldrig til at gå fra hus og hjem.

Derfor er det også en god idé med en separat opsparing, som du kan investere. På den måde kan du have en almindelig opsparing og lønkonto, hvor der altid er penge på.

EFTERLAD ET SVAR