Alle biler skal til serviceeftersyn. Ifølge FDM foretages et serviceeftersyn almindeligvis, når der er kørt mellem 10.000 og 30.000 km, dog kan det også være helt ned til 5000 km eller helt op til 50.000 km. Hvis der køres mindre end dette, træder der i stedet et tidsinterval i kraft, der hedder enten hvert eller hvert andet år. Det er en rigtig god idé at overholde disse serviceintervaller af flere grunde. Vi har samlet de vigtigste grunde her.

Du bibeholder fabriksgarantien

Hvis du har en nyere bil, hvor du stadig har fabriksgaranti på, skal du overholde de regelmæssige serviceeftersyn for at bibeholde fabriksgarantien. Hvis du ikke gør det, ender det med, at du selv skal betale, når der opstår store skader, da du har misligholdt aftalen. Her er der f.eks. også en god idé at vælge et autoriseret værksted, da du så kan garantere, at din bil er blevet serviceret efter fabrikantens anvisninger – og så risikerer du ikke at miste din fabriksgaranti. Det anbefales derfor, at du afleverer din Peugeot hos et autoriseret Peugeot værksted.

Du forebygger skader og reparationer

Serviceeftersyn har til formål at forebygge skader og reparationer på din bil. Det er nemlig ved de regelmæssige serviceeftersyn at bilen gennemgås for mulige problemer og der skiftes bl.a. olie. Når du springer et serviceeftersyn over – måske for at spare penge på udgifterne til det – kan det godt være, at du slipper godt fra det. Det kan dog også være, at du ender med større problemer, som koster en del mere end et serviceeftersyn. Når bilen først er brudt sammen, kan du nemlig ikke altid være heldig at der kun er én ting galt. Når nedbruddet først er sket, er der uden tvivl gået mere i stykker – og det bliver ikke billigt at reparere. Det kunne du dog helt undgå, hvis du blot overholder serviceeftersynet, da mekanikerne her villet kunne have fundet problemet – inden det rent faktisk blev et problem og en dyr fornøjelse for dig.

Du sikrer at bilen er driftssikker

Serviceeftersynet har som nævnt til formål at finde fejl og mangler, og det sikrer faktisk at bilen er driftssikker og ikke skaber problemer for bilejeren. Hvis der f.eks. opstår problemer med bremserne og disse ikke fanges i et serviceeftersyn, kan det være meget farligt at begive sig ud på vejen i bilen. Hvis problemet dog var fanget i et serviceeftersyn, ville det aldrig være sket.

Du får udfyldt servicebogen

Når du tager til service, får du udfyldt din servicebog – og hvis denne er komplet, kan du faktisk få en del mere for din bil, når du vælger at sælge den igen. Servicebogen hjælper dig altså med at få en god pris for din bil.

EFTERLAD ET SVAR