Radiator – husker du at holde øje med den?

De fleste mennesker får opvarmet deres hjem gennem en radiator. Men hvis din radiator ikke fungerer optimalt, kan det gå ud over din varmeregning. For at finde ud af, om din radiator opererer, som den skal, kan du f.eks. prøve at mærke på den. Når din radiator er tændt, skal den nemlig gerne være varm over det hele. Hvis din radiator føles lunken eller direkte kold i bunden, så er det fordi, den ikke udnytter varmen godt nok, og så er det måske på tide at skaffe en ny. En anden ting du kan gøre, er at lytte til apparatet. Hvis den risler eller klukker, betyder det, at der er luft i radiatoren, og så er der lige legedes grund til tjek!

 

Vaner – hvordan de påvirker din varmeregning

Vores vaner kan have stor betydning for vores varmeregning. Men heldigvis er der nogle helt simple tricks, som med garanti vil gøre en forskel! Du kan f.eks. tænke over at tage kortere bade. Du kan også helt slukke for bruseren, mens du sæber dig ind, eller mens du venter på din balsams effekt. Et andet tip er aldrig at bruge vand, der er over 55 grader varmt. Det er helt hygiejnisk at bade, vaske og gøre rent med denne temperatur, så der er ingen grund til bekymring på den front. Hvis du opvarmer med en varmepumpe, kan du gøre det nemt for dig selv ved at indstille opvarmning på maksimalt 55 grader.

 

Isolering – holder du på varmen?

Alle råd forsvinder ud ad døren, sammen med varmen, hvis man ikke har et hus med ordentlig isolering. Det er et ærgerligt spild, hvis du har en god varme, men lader det hele sive ud, fordi du har utætte døre eller vinduer. Nye vinduer og døre er en investering, da det koster dig penge at få installeret, men med garanti vil spare dig for penge i længden! Det er en investering, som varmt kan anbefales.

EFTERLAD ET SVAR