Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Kulden er for alvor over os, og det er derfor vigtigt at gøre sommerhuset klar til vinteren. Vi har her samlet nogle enkle råd til dig, der gerne vil gøre dit sommerhus klar til vinteren, så du ikke vender retur i foråret til et ødelagt hus, ødelagte havemøbler eller besøg fra en tyv.

Sæt havemøblerne ind

Den kolde sæson er højsæson for storm, så det er en god idé at pakke alt væk, der overhovedet kan pakkes væk – medmindre du ønsker at vende retur til ødelagte møbler. En fritidshusforsikring dækker nemlig ikke havemøbler i et ubeboet fritidshus fra 30. september til 1. maj. Hvis det er muligt, kan du stille bl.a. havemøbler, grill og lignende ind i et skur – eller hvis du ikke har et skur, kan du beskytte møblerne ved at stille dem op ad huset og dække dem med en presenning.

Frostsikring af vandrør

Vand i røren kan fryse til is om vinteren. Det kan føre til sprængninger og dermed kedelige vandskaber. Hvis du ikke skal bruge dit sommerhus om vinteren, er det derfor en god idé at starte med at lukke vandet ved hovedhanen og derefter lade alle vandhaner stå åbne. Det gør at du tømmer rør og anlæg for vand, så der ikke sker frostsprængninger. Hvis du dog gerne vil have muligheden for at bruge sommerhuset om vinteren, kan det være en god idé at investere i frostsikring af vandrørene.

Hold tyven væk

Sommerhuse er desværre en af tyvens yndlingssteder at slå til, og det er netop fordi sommerhuset normalt er lukket ned i lange perioder ad gangen – specielt hen over vinteren. Det er derfor en god idé at tømme huset for værdigenstande, når du skal lukke sommerhuset ned for vinteren – og så er det også en god idé at trække gardinerne fra, så tyven kan se, at der ikke er noget at komme efter.

EFTERLAD ET SVAR