Alkohol er en integreret del af mange sociale sammenkomster og kan virke som en let og sjov måde at slappe af og have det godt med vennerne på. Men der er også skyggesider ved alkohol. Hvis du oplever, at dit alkoholforbrug ikke føles sundt, eller hvis du bare trænger til at tage en pause, kan du læse med her for tips til, hvordan du siger nej til alkohol i byen.
Konsekvenserne af alkohol
En overdreven indtagelse af alkohol kan have alvorlige konsekvenser for både fysisk og mental sundhed. Alkohol kan påvirke dit hjerte, leveren og andre organer negativt og kan føre til kroniske sundhedsproblemer som leverskade og hjertesygdomme. Derudover kan overdreven alkoholindtagelse føre til depression, angst og andre mentale sundhedsproblemer. Det er derfor ingen spøg, hvis du er bekymret for din sundhed grundet alkohol. Tag det alvorligt, og undersøg evt. hjemmesiden https://alcoact.dk/. Måske har du lyst til at prøve noget professionel rådgivning.
Der er i hvert fald helt okay at tage en pause eller stoppe med at drikke alkohol. Hvis du har svært ved at sige nej tak til alkohol, når du er med vennerne i byen, kan du overveje at forklare dine grunde til at stoppe eller køb en alkoholfri øl i baren og hæld i gennemsigtigt ølglas, hvis du ikke gider at forklare dit alkoholfrie valg. Det er nemlig helt op til dig, hvor meget du ønsker at dele ud!
Vær ædru i byen
Hvis du gerne vil bibeholde byturene med dine gode venner, kan du godt vænne dig til at være ædru i byen. Det kan godt føles skræmmende eller lidt hårdt i starten, men snart opdager du, at ingen aner, om du er fuld eller ej, så du kan sagtens slippe hæmningerne uden at være påvirket! Giv dig selv tid. Det skal nok komme til dig.









