Der er nok en del, der sidder med nogle fordomme om, hvad det er for mennesker, der har et alkoholmisbrug. Ofte er disse fordomme dog ikke godt for andet end at stigmatisere og tabuisere alkoholisme. For sandheden er, at de ofte er negative og sjældent sande. Alkoholisme kan ramme alle slags mennesker fra alle lag af samfundet, og jo mere fokus der er på at tale om det, jo nemmere er det for de påvirkede at få hjælp.

Har du selv et alkoholmisbrug?

En af de vigtigste grunde til, at du bør droppe dine fordomme, er, at der kan sidde mange, som overser åbenlyse tegn på alkoholmisbrug, fordi de ikke mener at passe ind i ideen om, hvornår man har et alkoholmisbrug.

Derfor kan det muligvis også være vigtigt at spørge dig selv, om du har et alkoholmisbrug. Mange alkoholikere kan være yderst velfungerende i dele af deres liv og have store problemer i andre dele af livet. Misbruget kan opstå, når man vælger at bruge alkohol til at regulere de negative følelser, der måtte opstå i hverdagen.

Misbrug kan være vidt forskellige fra person til person

Det er derudover vigtigt at have øje for, at der ikke er to misbrug, der er helt ens. Grundlæggende handler det nemlig om vaner, og derfor vil der altså også være stor variation mellem mennesker. Der er dog nogle ting, man kan være særligt opmærksom på.

Hvis man har svært ved at styre sit alkoholindtag, eller hvis ens alkoholindtag begynder at påvirke ens evne til at fungere i et eller flere aspekter af hverdagen, så er det vigtigt at gribe ind.

Bruger man derudover alkohol på en måde, der er til skade for én selv eller ens nærmeste, så bør man holde op. Desværre har alkoholmisbrug haft negative konsekvenser for mange forskellige menneskeskæbner.

Er du i tvivl om, om du har et misbrug, bør du snakke med nogen om det.

EFTERLAD ET SVAR