Det kan være decideret at umuligt at overskue at skulle planlægge en begravelse, hvis man er ramt af sorg. Desværre er det at undlade at arrangere den ikke en luksus, som mange af de nærmeste til den afdøde har.
Der vil være juridiske forhold at tage sig af, som når f.eks. skifteretten skal have meldt dødsboet, bankkontoer skal lukkes, dødserklæringen skal indsendes til det offentligt og meget mere.
Dertil er der naturligvis de rent praktiske forhold, når der skal tales med præst og kirke, for at arrangere en gravplads og enten en begravelse eller bisættelse. Dette suppleres tilmed ofte af de ”små” opgaver, som at huske at indsætte dødsannonce og takkeannonce efter begravelsen i den lokale avis, at bestille blomster, at arrangere ’gravøl’ og meget mere.
Sandt at sige, er der for nogle personer ikke meget plads til at bearbejde tabet og få sorgen en smule mere på afstand. I hvert fald ikke, hvis man vælger selv at stå for det hele.
Kontakt en bedemand og få hjælp
Fordi det netop er en omfangsrig opgave at arrangere en begravelse eller bisættelse, vælger mange at få professionel hjælp fra en bedemand.
En bedemand er en fagperson, som er specialiseret i begravelser. Han eller hun vil altså kende alle lovmæssige forhold, have kontakter til præst og kirke i det lokale samfund og desuden være i stand til at hjælpe med at få klaret øvrige praktiske opgaver som netop blomster, dødsannonce, gravsten m.m.
En lokal bedemand vil vide, hvad der er værd at vide om nærmiljøet, så du får den rette assistance til at arrangere begravelsen. Det vil betyde, at man som nært familiemedlem til den afdøde får mere plads til at sørge og få talt ud med den øvrige familie.
Det skal dog nævnes at bedemanden ikke kan klare alting selv. Derfor er man stadig nødt til at underskrive specifikke dokumenter og acceptere bestemte ting. Men der spares mange timer og man får et meget mindre opslidende forløb – set i forhold til at skulle stå med opgaverne alene og uden den korrekte viden.








