De fleste danskere har mange negative konnotationer forbundet med ordet telemarketing. Dette er der da heller ikke noget at sige til, da mange af dem er forstyrrende, anmassende og flabede. Ikke desto mindre er der hver dag flere tusinde danskere som går på arbejde, tager headsettet på og begynder ellers bare og ringe de stakkels danskere op. Det er dog ikke alle danskere som de har ret til at ringe til. Men dette er der dog flere sælgere som er ligeglade, hvilket er med til at bekræfte fordommene som er forbundet med telefonsælgerne. Dette er en skam da telemarketing rent faktisk kan være en effektiv og ganske harmløs form for marketing. Læs om et af de bureauer der gør det godt her.
Hvem må egentlig ringe til os?
De fleste telefonsælgere må egentlig godt ringe til os, hvoraf en del af dem bare skal have vores tilladelse først. Denne tilladelse bliver desværre bare ofte givet via betingelser vi takker ja til, når vi fx svare på et spørgeskema på nettet. Sælgere som sælger bøger, aviser, forsikringer og redningstjenester kan dog ringe til os uden tilladelse.
Hvordan undgår vi opkaldene?
Der er dog en måde vi på papiret kan slippe for alle disse irriterende opkald. Vi skal nemlig bare på robinsonlisten. Robinsonlisten er et register som indeholder alle de danskere som har takket nej til at modtage opkald fra telefonsælgere. Alle call-centre, erhvervsdrivende og andre organisationer er forpligtede til at tjekke listen inden de ringer eller fjerne alle robinsonlistens numre fra deres opkald. Det er helt gratis at tilmelde sig robinsonlisten, og man slipper for langt de fleste af de irriterende telefonsælgere.
Hvorfor ringer de alligevel?
Det er dog ikke alle call-centre som vælger at tage et kig på robinsonlisten inden, de ringer. I stedet vælger de at ignorere den og ringer ud til alle. Dette er ulovligt, og hvis du er medlem af robinsonlisten og modtager et telemarketingopkald, så kan du melde virksomheden til politiet.