Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Når man er vognmand og lever af at transportere gods rundt i Danmark – og måske endda i udlandet – så handler det om at holde lastbilerne på vejene så meget som overhovedet muligt. Når lastbilerne ikke er på vejene, bliver der nemlig ikke tjent penge. Men hvordan kan man egentlig som vognmand sørge for at lastbilerne altid er klar til vejene og holdes i gang så meget som overhovedet muligt? Vi har her samlet nogle gode råd til dig som vognmand, så du kan holde gang i alle dine lastbiler.

Overhold serviceeftersyn

Regelmæssige serviceeftersyn er den bedste måde at holde lastbilen og dens udstyr kørende så meget som overhovedet muligt. I et serviceeftersyn bliver lastbilen nemlig gennemgået nøje for fejl og mangler – og det gør det muligt at finde problemer eller mangler, som kan blive et problem i fremtiden. Når problemerne bliver fanget, inden de rent faktisk bliver til et problem, kan det spare vognmanden rigtig meget tid og dermed penge. Det kan nemlig forhindre større nedbrud og skader i fremtiden, som problemet ville have kunnet udviklet sig til. Større skader holder lastbilen på værkstedet længe – primært fordi én skade ofte bliver til flere. Det samme kan ikke siges om et serviceeftersyn, som generelt er hurtigt overstået.

Lav en aftale med et professionelt lastvognsværksted

På trods af regelmæssige serviceeftersyn, så kan det ikke undgås, at lastbiler nogle gange går i stå eller oplever andre skader, som kan gøre det uforsvarligt at fortsætte kørslen. Det behøver dog ikke betyde, at lastbilen skal stå stille i flere dage eller måske uger, indtil værkstedet har tid til at reparere lastbilen. Hvis du har en aftale med et professionelt lastvognsværksted, står de klar til at hjælpe med det samme. På den måde er lastbilen kun ude af drift i kort tid – og det betyder mindst mulig mistet indtjening for dig.

Vælg et lastvognsværksted med servicevogn

Lastbiler går nogle gange i stå uden at der er tale om de store skader, som kræver en tid til reparation, men som stadig forhindrer, at lastbilen kan køre videre. I disse tilfælde er det en god idé at have en aftale med et lastvognsværksted, der råder over en servicevogn. Det gør det muligt at få fikset problemet midt på vejen – og det betyder, at lastbilen hurtigt kan komme tilbage ud på vejen.

EFTERLAD ET SVAR